Besøgsvejledning

Pårørende til indsatte i arresthuset kan ansøge om besøgstilladelse. Ved ansøgningen om besøgstilladelse skriver den pårørende under på, at arresthuset må trække oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister.

Når besøgstilladelsen er godkendt tilsendes den ansøgeren. Ved de kommende besøg i arresthuset skal den besøgende medbringe besøgstilladelsen, samt billedlegitimation. Til besøget må gerne medbringes fødevarer, der kan indtages under selve besøget, men der må ikke medbringes drikkevarer af nogen art.

Efter besøget har den indsatte ikke mulighed for at bringe fødevarer, nydelsesmidler o.l. med tilbage i arresthuset.

De daglige besøgstider i arresthuset er:

15.00 - 17.00
17.30 - 19.30

Det er nødvendigt at bestille besøgstid på forhånd. Besøg kan bestilles alle dage mellem kl. 12.00 - 14.00 på telefon 72 55 80 80.